SKAL DU VÆRE SMALL SHOPS NYE SOME-MEDARBEJDER?
Ved du, hvad der skal til for at fange en målgruppes opmærksomhed, og skabe et univers på tværs af de sociale medier, som brugere ønsker at interagere med og være en del af?
Vi søger en dygtig kommunikatør, der både kan skrive fængende tekster, og har et æstetisk blik når det gælder produktion af billed- og især videomateriale. Brænder du for hele den organiske proces fra strategi- og idéudvikling til eksekvering og afrapportering – så er det dig vi leder efter.
HVEM ER VI?
Small Shops er en virksomhed, der driver lokale virksomhedskoncepter i Odense, som i dag tæller Ishuset Bolbro, Brasserie Bordeaux, Ishuset på Stige Ø og med flere koncepter i pipelinen.
Small Shops ApS er en del af Morten Bang Invest med placering centralt i Odense tæt på banegården. Fra kontoret har vi samlet alt administration og sparring for de lokale virksomheder, så vores driftsledere ude i forretningerne kan fokusere på kunderne og at drifte virksomheden.
Vi søger en SoMe-medarbejder, som vil være med til at forme og opbygge Small Shops’ sociale medier organisk med fokus på Instagram og Facebook for alle vores lokale forretninger. Derfor forventes en vis viden og erfaring inden for sociale medier og særligt produktion af indhold.

ARBEJDSOPGAVER
Du vil få det overordnede ansvar for de lokale virksomheders SoMe-kanaler Facebook og Instagram. Du skal drive Brasserie Bordeauxs sociale medier i samarbejde med driftslederen. Her har du det fulde ansvar for virksomhedens kanal, og stå for hele processen fra strategi- og idéudvikling til planlægning, eksekvering og afrapportering. Her vil driftslederen supplere med content i form af billed- og videomateriale, samt fagligt indhold omkring produkter.
Ishusenes sociale medier drives af driftslederen. Her skal du primært stå for det strategiske arbejde, hashtagsanalyser, yde rådgivning, sparring og rapportering.
Dertil vil der være løbende opgaver vedr. udarbejdelse af content til Facebook og Instagram Ads i samarbejde med dine kolleger i marketingteamet. Samt vil der også kunne forekomme SoMe-opgaver for koncernens andre virksomheder.
HVEM ER DU?
- Du har erfaring med SoMe-arbejde fra idégenerering til eksekvering og rapportering.
- Du har erfaring med skabe content med effekt, samt aktivt bruger og analyserer data til at udvikle dit arbejde.
- Du er kreativ og brænder for at lave spændende kommunikation, der engagerer og involverer målgruppen.
- Du har øje for den gode historie, og har flair for at få det kanaliseret ud gennem fængende tekster, inspirerende billed- og videocontent.
- Er opsøgende og udadvendt.
- Er en teamplayer, der trives med at tage ansvar og kan strukturere dine egne arbejdsopgaver.
- Du har styr på dansk grammatik og er stærk skriftligt
SOM ANSAT I SMALL SHOPS FÅR DU:
- Ansvar for vores sociale medier i tæt samarbejde med driftslederne i de enkle forretninger.
- Gode karrieremuligheder i en voksende koncern.
- En fleksibel arbejdsuge, som du selv kan tilrettelægge og tilpasse.
- Et stærkt netværk i en spændende organisation med et ungt og dynamisk team.
Stillingen er i udgangspunktet tænkt som en fuldtidsstilling, men for den rette kandidat kan deltid komme på tale. Stillingen er nyoprettet og med reference til marketingchefen.
Hvis du synes ovenstående lyder spændende, og du kan se dig selv i det – så send os en ansøgning, CV og gerne portfolio til vores marketingchef Nanna på n@mortenbang.dk
Portfolio kan for eksempel være links til tidligere Instagram og Facebook konti, som du enten har haft ansvaret for eller arbejdet med. Links til eksempler på content du har udarbejdet eller andet relevant arbejde. Det kan også være et link til din private Instagram profil, hvor vi kan få en fornemmelse af dit visuelle udtryk.
Vi vil løbende afholde samtaler og ansættelsesdato er efter aftale.